Fire anholdt for terrorplaner

PET har anholdt fire personer i Herlev og Greve for et planlagt terrorattentat mod Jyllands-Postens lokaler på Rådhuspladsen i København.

Ifølge PET ville de anholdte gennemføre et væbnet angreb mod JP/Politikens Hus på Rådhuspladsen i København.

Tre af de fire anholdte ankom til Danmark fra Sverige i nat. Anholdelserne er et resultat af et tæt samarbejde mellem de danske og svenske efterretningstjenester.

- Med anholdelserne er det lykkedes at afværge et umiddelbart forestående terrorangreb, hvor flere af de mistænkte, der må betegnes som militante islamister med forbindelser til internationale terrornetværk, siger PET-chef Jakob Scharf.

/ritzau/

Fire personer anholdt for at ville udføre et terrorangreb mod Jyllands-Posten. Tre kom fra Sverige i nat.

Offentliggjort Sidst opdateret