Fire mænd på 78 år, 46 år, 31 år og 29 år er fredag i et grundlovsforhør i Retten i Hjørring sigtet for anden kønslig omgang end samleje med en 10-årig pige.
Dommeren valgte at lukke dørene ved dagens retsmøde.
Den 10-årige pige har været udsat for utallige ydmygende seksuelle overgreb på familiens forskellige adresser i Brønderslev Kommune. Overgrebene har stået på i en årrække helt frem til april 2011, fremgår det af sigtelserne.
Den 46-årige er desuden sigtet for at have haft samleje med pigen. Manden har ifølge sigtelsen forgrebet sig på pigen, mens han passede hende og hendes søskende.
Mændene er derudover sigtet for at have fået en hund til at krænke pigen.
Brønderslev Kommune og Nordjyllands Politi har haft færten af sagen om de fire mænds mulige sexkrænkelser af en 10-årig pige i et halvt år.
Allerede for mere end to år siden blev pigen fjernet fra hjemmet.
Sagen blev opdaget, da pigen begyndte i samtaleterapi hos en psykolog og her fortalte om de ting, hun har været udsat for. Dengang tog kommunen kontakt til politiet, som den siden har haft et tæt samarbejde med.
Pigen er i dag anbragt hos en plejefamilie.
- Det er godt, at hun nu er blevet så tryg, at hun er begyndt at tale om de krænkelser, hun angiveligt er blevet udsat for, siger kommunaldirektør Søren Steensen efter anholdelsen af de fire mænd torsdag.
Han oplyser, at den oprindelige begrundelse for at fjerne pigen fra sit hjem for mere end to år siden var mistrivsel.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned