Fire mænd tiltalt for knivdrab på 22-årig i Herning
En 22-årig mand blev i august sidste år dræbt i Herning, efter han blev stukket med kniv i brystet.
Fire mænd i alderen 20-24 år er fredag blevet tiltalt for drabet på en 22-årig mand i Herning i den 5. august sidste år.
Det skriver Midt- og Vestjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Desuden er den yngste af mændene - den 20-årige - også blevet tiltalt for at have overtrådt våbenloven, fordi han har været i besiddelse af en halvautomatisk riffel og 114 patroner.
De fire mænd kørte ifølge politiet rundt i bil sammen, da de aftalte at opsøge den dræbte 22-årige.
To af de tiltalte - en mand på 22 år og en mand på 24 år - skulle have forladt bilen, hvorefter de stak den dræbte med en kniv i brystet omkring klokken 03.00.
Det 22-årige offer blev bragt til hospitalet i Herning, men hans liv stod ikke til at redde, og han afgik ved døden 05.47, skriver politiet.
Sagen kommer til at køre i januar næste år. Der er afsat tolv dage til sagen.
To af de tiltalte - den 22-årige og den 24-årige - har siddet varetægtsfængslet fra den 15. september sidste år.
De to andre tiltalte - den 20-årige og den 21-årige - blev varetægtsfængslet den 6. oktober sidste år.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned