Flere end 1.300 taget i fartkontroller
Bilerne på billedet har ikke forbindelse til den aktuelle historie. Foto: Jan Knudsen, arkivfoto
Jan Knudsen, arkivfoto
Politiet får travlt med at udsende bøder efter to fartkontroller på Farøbroerne og på Falster i går.
1.319. Så mange blev taget i at køre for stærkt, da færdselspolitiet i går gennemførte to fartkontroller på henholdsvis Farøbroerne og det nordlige Falster.
Størst "gevinst" var der for politiets fotovogn på Farøbroerne. Her blev ikke færre end 1.007 taget i at køre hurtigere end de maksimalt tilladte 90 km/t. i løbet af tidsrummet fra klokken 6-11. Af dem havde hele 157 så meget fart på, at de kan se frem til et klip i kørekortet, mens ni står til en betinget frakendelse.
En enkelt var endda tæt på at kunne vinke farvel til kørekortet med det samme, idet den pågældende blev målt til at blæse over broerne med 172 km/t.
Omtrent samtidig - fra klokken 9-14 - gennemførte politiet en anden fartkontrol på Nykøbingvej ved Ønslev, hvor fartgrænsen er 60 km/t. Her blev 312 taget i at køre for stærkt, og 18 af disse står til et klip. Her var højest målte hastighed 90 km/t. oplyser politiet på deres Twitter-konto.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned