Flere fastklemt i sammenkrøllede biler efter ulykke i Viborg
Politiet måtte lørdag aften rykke ud til et alvorligt færdselsuheld nær Viborg. Flere personer sad klemt fast i bilerne, og to måtte bringes på skadestuen. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Politiet melder om flere fastklemte og tilskadekomne, efter at to biler stødte sammen i nærheden af Viborg.
To personer er blevet bragt til skadestuen, og flere sidder fastklemt, efter at to biler lørdag aften kørte alvorligt sammen i nærheden af Viborg.
Det oplyser Anders Bøje Hansen, som er vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi, til TV Midtvest.
- To biler er ret alvorligt kørt sammen. Bilerne er næsten krøllet sammen med fastklemte i begge biler, siger han.
Vagtchefen fortæller, at en person er blevet fløjet med helikopter til Aarhus Universitetshospital. En anden er blevet kørt på sygehuset i Viborg.
TV Midtvest beretter ikke umiddelbart noget om, hvilken tilstand de to personer er i.
Midt- og Vestjyllands Politi oplyser dog, at vejen, hvor uheldet skete, Sparkærvej, vil være lukket cirka frem til midnat.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned