Politiet fortsætter jagten på de unge mænd, der mistænkes for at have mishandlet et vidne fra en københavnsk røverisag.
Torsdag er der sket den anden varetægtsfængsling i sagen om den 18-årige, der midt i februar blev trukket ind i en bil og bortført til Vestskoven ved Albertslund.
Her blev han klædt af, brændt med cigaretter, slået og trampet i hovedet, fremgår det af politiets sigtelse.
Angiveligt skete den grove afstraffelse som reaktion på, at den 18-årige havde hjulpet en kvinde, som på Nørrebrogade i København var blevet frarøvet en bil og sin iPhone.
Torsdagens fængsling drejer sig om en 20-årig mand. Ligesom den 21-årige, der blev fængslet onsdag, nægter han sig skyldig.
Præcis hvad de to mænd siger til sigtelsen, vides dog ikke. Dommeren har nemlig holdt retsmøderne bag lukkede døre.
Som afslutning på volden blev offerets arm kørt over af en bil, ligesom han blev stukket i benet med en kniv.
Hvis han ikke holdt kæft, ville hans familie blive slået ihjel, lød beskeden ifølge politiet.
Skaderne består af brud på næsen, rygsøjlen og venstre underarm.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned