Fløjet til Riget efter alvorlig ulykke: Nu er der nyt fra politiet
Motorvejen var spærret i et stykke tid torsdag eftermiddag, mens redningsmandskabet arbejdede på stedet. Foto: Presse-fotos.dk
.
Politiet har fået nyt fra Rigshospitalet om den bilist, der torsdag påkørte en lastbil på Sydmotorvejen ved Guldborgsundtunnellen.
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har fredag formiddag nye oplysninger om tilstanden hos den bilist, der torsdag eftermiddag påkørte en lastbil på Sydmotorvejen nær Guldborgsundtunnellen.
Bilisten blev efter ulykken fløjet med akutlægehelikopter til behandling på Rigshospitalets Traumecenter.
- Vi fik at vide fra Rigshospitalet torsdag aften, at manden er udenfor livsfare. Der er tale om en 37-årig mand fra Søborg, fortæller politikommissær Kent Edvardsen fra lokalpolitiet i Nykøbing.
Politiet fik anmeldelse om ulykken klokken 14.21. En personbil havde påkørt en lastbil bagfra og var blevet klemt fast under lastbilen. Motorvejen var derfor spærret, mens redningsarbejdet stod på.
Brandvæsnet blev tilkaldt med deres frigørelsesudstyr, ligesom akutlægehelikopteren også blev tilkaldt. Klokken 15.41 var det lykkedes at få manden ud af bilen, og klokken 16.08 lettede helikopteren med kurs mod Rigshospitalet.
Politiet tilkaldte også en bilinspektør, som har undersøgt ulykkesstedet og skal forsøge at fastslå præcis, hvorfor ulykken skete.
Motorvejen blev først genåbnet i fuldt omfang ud på aftenen torsdag.
Torsdag formiddag var motorvejen også spærret ved Guldborgsundtunnellen. Det kan du læse mere om HER.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie