FODBOLDBØLLER LAVEDE BALLADE PÅ FÆRGE
Scandlines-færgen "M/F Copenhagen". Arkivfoto: Anders Knudsen
.
En gruppe tyske fodboldfans, som formentlig var på vej hjem fra en kamp, skabte natten til fredag uro på Scandlines-færge på vej fra Gedser til Rostock.
Der har den seneste tid flere gange været problemer med hooligans, der ikke kan opføre sig ordentligt til fodboldkampe, og torsdag aften var den gal igen.
Her var der både problemer i Herning og Malmø.
I Herning lavede hollandske tilskuere ballade under FC Midtjyllands kamp mod Feyenoord i Europa Laegue, og ligeledes torsdag skabte tilskuere fra den tyske klub Union Berlin ballade i Malmø under en kamp mod den svenske klub Malmö FF.
Natten til fredag oplevede rederiet Scandlines også, hvor dårligt visse fodboldfans kan opføre sig, da flere busser med tyske fodboldfans tog med færgen "M/F Copenhagen" fra Gedser til Rostock med afgang klokken 02.00 fra Gedser.
Undervejs opførte en del af de tyske buspassagerer sig meget uroligt og lavede en del ballade.
- Vi valgte at lukke vores catering-afdeling efter 45 minutters sejlads for at undgå mere uro der. Det er møgærgerligt og ikke acceptabelt. Det var ikke en travl afgang, men alle vores passagerer og personale skal kunne føle sig trygge, når de sejler med os, så det er super trist, at det skal være på den måde, siger Scandlines' kommunikationschef Anette Ustrup Svendsen.
Hun ønsker ikke at gå nærmere i detaljer med omfanget af uroen, men oplyser, at ingen personer kom noget til, og at det meste efterfølgende kunne klares med en grundig oprydning.
- Det sker heldigvis ikke ret tit, at vi oplever den slags. Men ligesom det kan ske i et S-tog og andre steder, så kan det også ske på en færge. Hvis der skulle være nogen af vores øvrige passagerer på overfarten, der har følt sig utrygge eller dårligt behandlet, så vil jeg gerne beklage dette, siger Anette Ustrup Svendsen.
Hun tilføjer, at der indtil videre ikke er nogen blandt færgens personale, som har udtrykt ønske om krisehjælp, men at det naturligvis er noget, man er meget opmærksom på, hvis behovet skulle vise sig senere.
Urolighederne havde ikke indflydelse på selve sejladsen. Færgen ankom rettidigt til Rostock, oplyser kommunikationschefen.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie