Fodlænke kan være ny beskyttelse af ofre for chikane og stalking

Hærværk, krænkelse af husfreden og flere brud på tilhold mod sin tidligere partner.

Det er, hvad en 52-årig mand er tiltalt for, når han tirsdag sidder på anklagebænken ved Retten i Næstved.

Ifølge anklageskriftet har han fem gange brudt et polititilhold mod ofret, idet han har lagt breve på hendes gårdsplads, sendt sms'er og forsøgt kontakt via MobilePay.

Sagen er et eksempel på, at polititilhold brydes flere gange.

Siden 2017 og frem til 2022 er der sket en stigning på 145 procent i antallet af brud på tilhold, viser tal fra Rigsadvokaten.

David Sausdal, der er lektor i kriminologi ved Lunds Universitet, mener, at der burde være mulighed for at få nedbragt tallene, fordi det er ret få mennesker relativt set, der står for mange lovovertrædelser.

- Det kræver, at man fra myndighedernes side tager det mere alvorligt og iværksætter faktiske kontrolmekanismer og får dømt de her mennesker, siger han.

Kriminologen peger blandt andet på myndighedernes lange sagsbehandlingstider som en faktor. Dog understreger han, at det kan være svært, da stigningen også er et udtryk for den digitale tidsalder.

- Det er meget let at skifte ham online. Der er ingen tvivl om, at det er blevet meget lettere at få kontakt med folk og på den måde også sværere for gerningspersonerne at lade være, siger Sausdal.

Ifølge politikommissær Bo von Würden fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi kræver det ressourcer at bevise overtrædelserne.

- Særligt fra sociale medier kan det være svært at bevise, hvem der sidder og trykker på tasterne, siger han.

Tilhold er et af politiets vigtigste værktøjer over for personer, der stalker og på andre måder chikanerer en tidligere partner.

Men i foråret åbnede justitsminister Peter Hummelgaard (S) op for, at politiet må gøre brug af en fodlænke til at beskytte især kvinder mod partnervold og stalking.

Norge har allerede erfaringer med fodlænker, der bipper og alarmerer politiet, når gerningspersonen kommer for tæt på offerets bopæl.

Siden 2013, hvor fodlænken blev indført i Norge, har i alt 105 personer fået den på, og ingen af dem har brudt kontaktforbuddet.

Det siger retsordfører for SF Karina Lorentzen, der for halvandet år siden stillede et forslag om at indføre ordningen i Danmark.

- Vi står med en løsning, der er velafprøvet i Norge. Det er dybt ærgerligt, at det først sker nu, for i den tid, vi har ventet, er der kvinder, som kunne have været skånet, siger hun.

I Dansk Stalking Center, der arbejder på at stoppe og forebygge stalking, glæder direktør Rikke Nue Møller sig over, at ordningen er på vej i Danmark.

Den vil - ud over mere sikkerhed - betyde, at det ikke længere er op til den forurettede med et logskema at dokumentere, at tilholdet bliver brudt.

- I stedet for hele tiden at skulle være på vagt og føre bevis vil alarmen gøre, at det er politiet, der får besked, når tilholdet brydes. Et logskema er en ekstra byrde at lægge oven på den, der udsættes for stalking, siger hun.

Endnu er det uvist, hvordan fodlænken præcist skal fungere. Men ud over at slå alarm til politiet håber Dansk Stalking Center, at den vil blive indstillet til at slå alarm hos bæreren selv.

- På den måde vil fodlænken ikke kun være en alarm til politiet, men også have en adfærdsregulerende funktion.

- Når gerningsmanden får besked om, at tilholdet er på vej til at blive brudt, vil sandsynligheden stige for, at man lader være, siger Rikke Nue Møller.

Så sent som i sidste uge blev en mand varetægtsfængslet for blandt andet at have sendt sin ekskone 285 mails på halvanden måned, selv om han havde tilhold mod at kontakte hende.

/ritzau/