Forældre dømt for at afstraffe søn
Foto: Claus Hansen
Claus Hansen
En dengang 10-årig dreng blev overbruset med koldt vand af sine forældre, hvilket kostede begge betinget domme.
Et ægtepar på henholdsvis 34 og 37 år blev ved Retten i Nykøbing Falster i dømt betinget domme for at have afstraffet deres søn med kolde brusebade. Dommen blev anket på stedet.
Sagen kom frem, da den nu 11-årige søn i skolen fortalte om en række voldelige episoder begået af forældrene. De sociale myndigheder greb straks ind og fjernede drengen fra hjemmet. Om tvangsfjernelsen skal være permanent er et spørgsmål som Lolland Kommune skal tage stilling til.
I retten var den 34-årige far tiltalte for at have slået sønnen på kroppen med fem eller seks knytnæveslag, mens den 37-årige mor var tiltalt for at tildele drengen samme antal lussinger. Overgrebene skulle være begyndt, da drengen var fem år gammel. Det lykkedes dog ikke for anklagemyndigheden at bevise, at slagene havde fundet sted, og derfor blev forældrene frifundet for dem.
Retten fandt det dog bevist, at faderen omkring seks gang har overbruset den fuldt påklædte søn med koldt vand.
- Faderen indrømmede, at have overbruset sønnen, men nægtede at det var med koldt vand, og forklarede at det var i situationer, hvor sønnen ikke ville i bad. Efterfølgende forklarede han, at drengen fik et almindeligt bad, siger anklager Rashid Elkott.
Faderen blev idømt 30 dages betinget fængsel, mens moderen fik rettens mildeste dom, hvilket vil sige en betinget dom uden straffastsættelse.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned