Formodet rockerdrabsmand fængslet i fire uger
Politiet stormede Bandidos' klubhus i Hillerød, umiddelbart efter at en 38-årig mand blev skudt og mistede livet. (Arkivfoto) Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix
Keld Navntoft/Ritzau Scanpix
En 41-årig mand er varetægtsfængslet i fire uger i en sag om drab og forsøg på samme 2. januar i Hillerød.
De næste fire uger skal en 41-årig mand, der er sigtet for drab og drabsforsøg, sidde varetægtsfængslet.
Det har en dommer ved Retten i Hillerød fredag besluttet på et retsmøde, der blev holdt for lukkede døre. Det oplyser Nordsjællands Politi.
Manden er sigtet for et skyderi i Hillerød den 2. januar i år, hvor en 38-årig mand mistede livet, og en 21-årig mand blev såret.
Efter skyderiet ankom fire mænd til Nordsjællands Hospital i Hillerød i en gennemhullet bil. Blandt de fire var den 38-årige, der mistede livet.
Resten af mændene var ikke videre snakkesalige om, hvad der var sket, fortalte politikommissær Henrik Gunst fra Nordsjællands Politi efterfølgende.
- Rocker- og bandemiljøet har aldrig haft ry for at være særligt meddelsomt. De ønsker i udgangspunktet ikke rigtigt at tale med os, sagde han.
Ifølge Ekstra Bladets oplysninger fra kilder i miljøet var den dræbte 38-årige tidligere relateret til rockerklubben Bandidos, og senere har han været sat i forbindelse med den kriminelle gadebande NNV.
De oplysninger har politikommissæren ikke villet bekræfte, men efter skyderiet stormede politiet Bandidos' klubhus på Industrivænget i Hillerød.
Den anden skudsårede måtte på operationsbordet, men han var ikke i kritisk tilstand.
Umiddelbart efter episoden strømmede det ind med pårørende og andre personer på hospitalet. Politiet anholdt ti, der alle blev løsladt igen.
Siden har den 41-årige, der fredag har været fremstillet i grundlovsforhør, været den eneste anholdte i sagen. Det har ikke været muligt for Ritzau at få oplyst, om han har valgt at kære kendelsen om varetægtsfængsling eller ej.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned