Forsøgte at stikke af fra politiet

Foto: Anders Knudsen

Offentliggjort Sidst opdateret

NØRRE ALSLEV: En 23-årig mand forsøgte torsdag kort efter midnat at stikke af fra politiet i Nørre Alslev.

En patrulje standsede forskellige bilister ved Q8-tanken på Gåbensevej, og her kørte den 23-årige, som er fra Maribo, forbi.

I krydset ved Stubbekøbingvej kørte han over uden at give tegn, og det fik betjentene til at følge efter ham.

Bilisten blev standset i nærheden af Nørre Alslev Bibliotek, og han forsøgte at løbe væk, men blev hurtigt fanget.

Den 23-årige er blevet sigtet for manglende tegngivning og for at køre bil uden at have kørekort.