Forsvarets egne anklagere mørklægger nu en straffesag mod en udsendt soldat.
Stik mod sædvane kan anklagerne mod soldaten ikke offentliggøres. Begrundelsen er hensynet til den militære sikkerhed.
Da auditørerne vil have sagen behandlet for lukkede døre, afviser man indtil videre også at offentliggøre anklageskriftet mod soldaten.
Ifølge Ritzaus oplysninger er der tale om en soldat på international mission, som har røbet hemmeligstemplede oplysninger over for andre uden for militæret. Men det ønsker auditørerne ikke er bekræfte.
Hos Forsvarets Auditørkorps ønsker auditør Lone Damgaard heller ikke at oplyse nærmere om, hvorfor det er nødvendigt at mørklægge sagen.
- Jeg må forholde mig til, at sagen kan medføre, at militærets sikkerhed kan blive bragt i fare, siger hun.
Sagen skulle have været for retten i Næstved tidligere på ugen, men den blev aflyst, da der endnu ikke er fuld enighed om, hvilke beviser og vidner, der skal indgå i sagen. Derfor skal der nu findes en ny dato.
Da militære hemmeligheder er en letfordærvelig vare, så kan virkeligheden se anderledes ud, når sagen næste gang berammes. Så til den tid, kan det muligvis lade sig gøre, at fortælle mere.
- Der er ikke nødvendigvis forhold, som gør sig gældende, næste gang, at sagen skal for retten, siger Lone Damgaard.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned