Lørdag ved middagstid fandt borgere i Køge den 87-årige kvinde, som har været efterlyst siden fredag aften. Kvinden var forsvundet fra plejehjemmet Nørremarken på Ølbyvej i Køge.
Hun blev fundet på en mark i nærheden af plejehjemmet. Hun var afkølet, men var ved bevidsthed og kunne tale med de mennesker, som fandt hende, og med politiet, oplyser kommunikationsmedarbejder Carsten Andersen fra Midt- og Vestsjællands Politi.
Politiet måtte sætte det store apparat i sving for at finde kvinden. Både hundepatruljer og en helikopter deltog i eftersøgningen fredag aften for at finde kvinden, men uden held.
Meldingen fra politiet lørdag morgen var, at man i nattens løb havde indstillet eftersøgning, men at man ville genoptage den lørdag formiddag.
Det blev dog ikke politiet, som fandt den 87-årige demente kvinde, men i stedet lokale borgere, som derefter kunne kontakte ordensmagten.
Kvinden forsvandt fra plejehjemmet omkring klokken 18 fredag aften. Hun forsvandt ud gennem et vindue.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned