Forvaringsdømt sendte nøgenbilleder til barn
Foto: Arkivfoto
Arkivfoto
En anbragt på Kofoedsminde har sendt nøgenbilleder af sig selv til 10-årig. For at undgå det i fremtiden vil forstanderen have loven lavet om.
Forstanderen af den sikrede institution Kofoedsminde i Rødbyhavn, Hans Christian Hansen, vil have loven lavet om, efter en anbragt har sendt nøgenbilleder af sig selv til et barn. Det skriver Fyens.dk.
Den udviklingshæmmede, der er idømt anbringelse på ubestemt tid efter et sexoverfald på en fem-årig, har sendt pornografiske billeder af sig selv til en 10-årig pige fra Svendborg via Facebook. Og det er i dag muligt, fordi man ifølge loven ikke kan fratage udviklingshæmmede retten til computer og internet. Heller ikke selvom de sidder i forvaring for pædofili.
Det er da også det, forstanderen af Kofoedsminde ønsker at få ændret. Til Fyens.dk fortæller han nemlig, at de flere gange har oplevet, at beboere har kontaktet børn via Facebook.
- Det er ikke noget, der sker hver uge, men vi har ofte problemer med det, siger Hans Christian Hansen til Fyens.dk. Han ønsker derfor loven ændret, så man kan fratage beboere retten til computer og mobiltelefoner.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie