Tip til politiet og efterlysning med fotos har medført endnu en anholdelse i sagen om skyderiet ved en moské i København.
Torsdag eftermiddag har betjente opsporet en ung mand på Vesterbro, oplyser lederen af efterforskningen, Jens Møller.
Denne mand var ven med den dræbte Tamur Asghar, der blev 24 år.
Sent onsdag aften meldte to andre unge sig selv til politiet, efter at også deres fotos var blevet efterlyst. Torsdag fortsætter en stribe retsmøder om skyderiet i Dommervagten.
En af de to, der meldte sig selv, har fået anholdelsen opretholdt i tre døgn, har dommeren bestemt. Desuden er en 24-årig mand blevet varetægtsfængslet i 26 dage.
Politiets foreløbige billede af forløbet tirsdag formiddag ved moskéen på Amerikavej ser sådan ud:
Uden for ventede Tamur Asghar og hans venner på en gruppe mænd, der er i familie med hinanden.
Et skænderi mellem de to grupper udartede, da der blev trukket en kniv. Familien skød tilsyneladende mod Asghar, og derefter skal dennes gruppe have svaret igen på samme måde. Derfor blev en far og dennes søn i familiegruppen begge såret af skud.
Farens bror blev ikke ramt, men er blevet varetægtsfængslet for drabet på Asghar. Denne mand er tidligere blevet dømt i en sag om heroin.
Politifolk undersøger flere forskellige rygter om, hvad striden handler om. En af teorierne er, at Asghar mere eller mindre hårdhændet forsøgte at få familien til at betale en gæld.
I alt blev der affyret 18 skud fra i hvert fald to forskellige våben.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned