Fransk tildækningsforbud fik kvalt ophedet debat
Onsdag træder et tildækningsforbud i Danmark i kraft. I Frankrig har man haft et lignende siden 2011. Foto: Andrew Kelly/Reuters
Andrew Kelly/Reuters
Efter syv år med tildækningsforbud i Frankrig er debatten næsten forstummet, fortæller institutleder fra KU.
Det omdiskuterede tildækningsforbud træder onsdag i kraft i Danmark efter et meget langt tilløb, hvor debatten især har kredset sig om den muslimske beklædningsgenstand burkaen.
Det samme var tilfældet i Frankrig, indtil man i 2011 indførte et forbud, der minder meget om det, som onsdag bliver en realitet i Danmark. Forbuddet lagde nemlig en stor dæmper på debatten.
Det fortæller Jørn Boisen, der er leder af Institut for Engelsk, Germansk og Romansk ved Københavns Universitet.
- Debatten om burkaer dukker fortsat op en gang imellem, men den har været forbavsende stille, efter at loven blev gennemført, siger han.
Jørn Boisen fortæller, at ligesom i Danmark har den franske lov fået kritik for at være ren symbolpolitik.
Ifølge tal fra det franske myndighedsorgan Observatoire de la Laïcité, der rådgiver den franske regering, stopper politiet hvert år cirka 350 personer, der overtræder forbuddet.
Det er uvist, hvor mange af dem der bærer burkaer.
Jørn Boisen fortæller, at det lader til, at tallet er faldende. Størstedelen af dem, der får bøder, er gengangere, som dækker ansigtet på grund af religiøse motiver.
Også i Norge træder et lignende forbud i kraft onsdag.
Her er det dog kun forbudt at have tildækket sit ansigt i forbindelse med undervisning. Det gælder både elever og undervisere.
Men så snart klokken ringer, og det er frikvarter, er det i orden at have dækket sit ansigt - også selv om man er på institutionens matrikel.
En af de gange, hvor debatten er blusset op i Frankrig, var efter lastbilangrebet på strandpromenaden i Nice i 2016, som kostede over 80 mennesker livet.
Kort efter agtede flere af Nices omegnskommuner at forbyde beklædningsdelen burkini på strandene.
- Men man fandt hurtigt ud af, at det ville være forfatningsstridigt med et sådant forbud, og det blev derfor aldrig til noget, siger Jørn Boisen.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned