Fredag morgen stod hækken i flammer: Nu er beboeren sigtet
Arkivfoto: Ingrid Riis
.
Klokken lidt over fem fredag morgen blev politi og brandvæsen kaldt ud til det, der først lød på en brand ved en villa i nærheden af Nykøbing.
Det viste sig at være ved et hus i Nørre Ørslev, hvor den mandlige beboer selv var i fuld gang med at slukke branden.
Branden var ikke i huset men i hækken, oplyser indsatsleder Bo Løfstedt Andersen.
Hvordan endte hækken i brand?
- Ja, se det skal du spørge politiet om.
Hos Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi oplyser kommunikationsafdelingen, at politiet mistænker den 45-årige mand for at have hældt aske i sin hæk - aske, som vel at mærke måske stadig rummede nogle gløder, der kunne antænde beplantningen.
Han er derfor sigtet for overtrædelse af beredskabslovens bestemmelser, fordi han har "undladt at udvise tilbørlig forsigtighed," som det hedder sig.
Nu skal en sagsgennemgang vurdere, om manden skal betale en bøde.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned