Frontalt sammenstød koster 35-årig livet

En 35-årig mand blev torsdag eftermiddag dræbt ved en trafikulykke på Viborgvej ved Lille Binderup øst for Aars.

Ulykken skete, da den 35-årige i sin personbil af ukendte årsager kom over i den forkerte kørebane. Her blev han dræbt på stedet, da han kørte frontalt ind i en modkørende varevogn.

Den 49-årige fører af varevognen slap fra ulykken med lettere kvæstelser, oplyser Nordjyllands Politi.

/ritzau/

En 35-årig mand mistede torsdag eftermiddag livet ved en trafikulykke i Nordjylland.

Offentliggjort Sidst opdateret