Et voldsomt frontalt sammenstød mellem to biler kostede sent lørdag aften en 66-årig mand livet på Frijsenborgvej i Hammel.
Ulykken skete, da en 20-årig mand i en skarp højrekurve kom over i den modsatte kørebane og hamrede ind i bilen med den ældre mand og hans kone.
- Efter ulykken tog vi en spiritusprøve på den 20-årige, og den lå over det tilladte, siger vagtchef Richardt Jakobsen ved Østjyllands Politi.
Den afdøde mands kone er 62 år, og i modsætning til manden slap hun fra ulykken med livet i behold.
- Hun har fået nogle knubs selvfølgelig, men hun er uden for livsfare, siger Richardt Jakobsen.
Den anholdte spritbilist blev søndag formiddag stillet for en dommer i Randers og varetægtsfængslet frem til 6. januar.
Manden gør sig dog fortsat håb om at tilbringe jul og nytår på fri fod, for han har kæret byretsdommerens beslutning om at fængsle ham til landsretten.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned