Fuld mand brød ind og lagde sig til at sove

Foto: Anders Knudsen, arkivfoto

Politiet tilkaldt af kvinde på Falster.

Offentliggjort Sidst opdateret

En 26-årig mand fra Væggerløse kunne sent fredag aften ikke finde sin egen bopæl. Derfor knuste han en rude i et hus på Væggerløse Statonsvej, kravlede ind gennem vinduet og lagde sig derefter til at sove sin rus ud på stedet.

Politiet blev ved 23-tiden tilkaldt af en 64-årig kvinde. Betjentene mødte op, tog den 26-årige med og har også sigtet ham for hærværk.