Fuld snemand kørt hjem

Blev hentet foran Goose Pub.

Offentliggjort Sidst opdateret

Sydsjælland og Lolland-Falster Politi fik klokken 03.13 natten til søndag en melding, der gik på, at der uden for Goose Pub, Søndergade i Nakskov, sad en snemand.

Det viste sig dog ikke helt at holde stik. Uden for pubben sad derimod en godt overrislet 21-årig mand, som politiet tog med i patruljevognen og satte ham af hos nogle bekendte i Maribo.