Fyns Politi søger vidner efter ulykke med motorcyklist
Hvis man har konkrete oplysninger om færdselsulykken i Nørre Broby på Fyn, bedes man ringe til politiet på 114. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Motorcyklist er søndag i kritisk tilstand, men uden for livsfare, efter et en ulykke i Nørre Broby på Fyn.
Fyns Politi søger vidner i forbindelse med en færdselsulykke i Nørre Broby søndag eftermiddag.
Det skriver politikredsen på det sociale medie X, der tidligere hed Twitter.
Vagtchef Milan Holck Nielsen oplyser til Ritzau, at politiet fik anmeldelsen klokken 14.19.
- Vi kommer ud til stedet og konstaterer, at en motorcykel er involveret i færdselsuheldet, siger han.
Motorcyklisten, som er en mand, er i kritisk tilstand, men uden for livsfare.
Milan Holck Nielsen fortæller, at politiet søger vidner med konkrete oplysninger, der kan hjælpe med at fastslå hændelsesforløbet.
- Det kan være, at der var andre involveret (i ulykken, red.). Det ved vi ikke med sikkerhed. Det er derfor, vi søger vidner.
Hvis man har oplysninger om færdselsulykken, bedes man ringe til politiet på 114.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned