Fyns Politi undersøger skud mod bilforhandler
En eller flere ukendte personer har i løbet af weekenden affyret en skudsalve mod en bilforhandler på Hovedvejen ved Nørre Aaby, oplyser Fyns Politi.
- Det er sket udenfor butikkens åbningstid, men der er skudt flere gange ind gennem vinduerne, siger vagtchef Lars Thede til Ritzau.
Politiet modtog anmeldelsen tirsdag morgen ved 7.30-tiden og har i løbet af formiddagen arbejdet ved forhandleren A1 Biler.
- Vi laver tekniske undersøgelser på stedet. Så vi er til stede med patruljer og hunde for at afspærre og undersøge området, siger vagtchefen.
Skyderiet er sket udenfor bilforhandlerens åbningstid, så der er ikke umiddelbart tale om, at gerningsmændene har forsøgt at gøre skade på nogen, oplyser vagtchefen.
- Det ligner mere en manifestation, men mere vil og kan jeg ikke sige. Vi kan ikke sige noget endegyldigt om motivet, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned