Fynsk jernbanemedarbejder dræbt af tog
Arkivfoto: Mette Mørk/Jysk Fynske Medier
Mette Mørk
En 59-årig fynbo blev søndag aften dræbt af et tog, da han arbejdede på sporet øst for Ringsted.
En 59-årig jernbanearbejder fra Fyn mistede søndag aften livet i en ulykke på jernbanen øst for Ringsted.
Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi ifølge TV 2 Øst.
Et tog i fuld fart ramte manden, som sammen med flere kolleger arbejdede på sporet ved Kværkeby Stationsvej. Manden døde på stedet, og hans pårørende er blevet underrettet.
Ulykken skete kort før klokken 21. Togdriften blev efterfølgende indstillet, mens politi, redning og andre myndigheder arbejdede på stedet. Togdriften blev genoptaget klokken 00.45.
Da manden var på arbejde, anses hændelsen som en arbejdsulykken. Midt- og Vestsjællands Politi har derfor rettet henvendelse til Arbejdstilsynet.
På baggrund af Arbejdstilsynets rapport vil anklagemyndigheden tage stilling til, hvorvidt nogen skal stilles strafferetligt til ansvar efter ulykken, oplyser politiet til TV 2 Øst.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned