En leder i Fyns Politi er blevet anmeldt for vold, skriver jv.dk.
Det er mandens hustru, der har meldt ham for vold i hjemmet.
Baggrunden er begivenheder i hjemmet natten mellem lørdag og søndag, da politiet blev kaldt ud til husspektakler.
Hos Fyns Politi oplyser chefpolitiinspektør John Jacobsen, at den ledende politimand forlod hjemmet frivilligt.
- Det er helt almindeligt i den slags sager, at man prøver at snakke parterne til ro. Man finder ud af, om man skal anmode nogen om at forlade hjemmet og finde et andet sted at være, siger John Jacobsen ifølge jv.dk.
Kvinden har mandag været til afhøring i sagen.
Om politilederen skal sigtes for vold mod hende vil først blive afgjort senere.
Chefpolitiinspektøren siger, at anklagemyndigheden skal vurdere anmeldelsen, og at statsadvokaten skal afgøre, om Fyns Politi overhovedet kan behandles sagen.
Det sidste skyldes spørgsmålet om habilitet.
John Jacobsen understreger, at sagen behandles som enhver anden sag.
I øvrigt afviser han, at betjente i Fyns Politi har fået mundkurv på om hændelsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie