Fyrre dage for næsestyver

Ung mand skal i fængsel efter voldsepisode på diskotek i Maribo i efteråret.

Offentliggjort Sidst opdateret

En nittenårig mand fra Maribos østlige udkant blev tirsdag idømt fyrre dags ubetinget fængsel for vold. En nat i oktober var han kommet i klammeri med en 30-årig mand på toilettet på diskotek Mona i Maribo. Det stod lidt uklart, hvad de to var blevet uens om, men klart var det, mente retten, at den nitttenårige havde givet den anden et knytnæveslag i ansigtet. Episoden fandt sted klokken 03.50 om morgenen, den 31. oktober.

Ifølge politifuldmægtig Thomas Lorentzen var der ikke noget, der tydede på, at nogen af de to var synderligt påvirkede, da det skete. Den nittenårige maribonit er tidligere dømt for vold, oplystes det.