En mand er kørt til Rigshospitalet i København for at blive behandlet for et overfladisk snitsår i maven, efter at han er stukket med kniv under et mislykket gaderøveri.
Den 49-årige mand havde netop været i Netto for at handle og var på vej hjem, da han tirsdag eftermiddag blev passet op af tre unge ved en boligblok på Emdrupvej.
Drengene forlangte at få mandens mobiltelefon udleveret, men manden ville ikke gøre, som der blev sagt, oplyser Københavns Politi.
Derefter udviklede det sig til håndgemæng, og de tre forsvandt.
Lidt efter opdagede manden, at han var blevet stukket, og så ringede han til politiet.
Politiet efterlyser vidner, der har set optrinnet eller røverne. De har muligvis jugoslavisk baggrund og var klædt i mørkt tøj.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned