Gaslæk afspærrer rasteplads

Foto: Per Houby (arkiv)

Offentliggjort Sidst opdateret

Det kunne være gået grueligt galt, da en tank med otte tons gas, lækkede, da den i går eftermiddag var parkeret på parkeringspladsen ved Lysemose ved Maribo.

Heldigvis slog en forbipasserende alarm, så brandvæsenet rykkede ud og afspærrede området.

Det viste sig at være en hane, der ikke var ordentligt lukket.

Chaufføren, der havde spændt hængeren med tanken af for at køre til Nakskov, blev kaldt retur og kunne konstatere, at hanen nu var forsvarligt lukket.