Glemt lys formentlig årsag til brand
Foto: Ilden havde godt fat i udhuset på Avenavej i Nakskov. Foto: Mogens Warrer
Ilden havde godt fat i udhuset på Avenavej i Nakskov. Foto: Mogens Warrer
Kraftige skorstensbrande og mindre brand i udhus i Nakskov
Et glemt stearinlys kan være årsag til en brand søndag formiddag i et udhus til en ejendom på Avenavej i Nakskov. En nabo opdagede høje flammer og slog alarm klokken 11.09. Det brændte kraftigt i udhuset, men der var ikke umiddelbart fare for andre bygninger, og ilden blev hurtigt slukket. Beboerne har forklaret, at der i går blev benyttet et stearinlys til at se ved, idet der ikke er strøm i udhuset. Stearinlyset kan være blevet glemt.
Efter en helt stille nytårsaften og nat måtte brandvæsnet fra Nakskov nytårsdag rykke ud til to kraftige skorstensbrande. Klokken 19.02 kom der melding om brand i et hus på Krogen i Nakskov. Det viste sig, at brændeovnen havde en defekt, idet en glasrude var faldet ud, og flammerne stod både op fra skorstenen og ud fra brændeovnen. Den farlige situation blev dog reddet. Klokken 23.53 måtte brandfolkene en tur ad spejlglatte veje til Pilehavevej ved Hoby til endnu en kraftig skorstensbrand.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned