Gruppevoldtægt af dansker: Fem mænd skal i retten torsdag
En domstol i New Delhi har valgt at forlænge varetægtsfængslingen af fem mænd, som er sigtet for at have voldtaget og berøvet en dansk kvinde i den indiske hovedstad.
Varetægtsfængslingen er opretholdt indtil 23. januar, hvor de fem mænd bliver stillet for en dommer. Det skriver Times of India.
Politiet har ifølge den indiske avis anholdt syv mænd i voldtægtssagen - heriblandt to mindreårige, som skal stilles for en særlig ungdomsdomstol. En ottende formodet voldtægtsmand er stadig på fri fod, lyder det.
Den 51-årige danske turist blev gruppevoldtaget tirsdag i sidste uge nær New Delhi Railway Station. Hun var faret vild og spurgte en mand om vej.
Han førte hende i stedet til en lille have tæt ved togstationen, hvor forbrydelsen fandt sted. Ifølge den danske kvindes forklaring stod voldtægten på i cirka tre timer.
De anholdte beskrives som vagabonder og stofmisbrugere, der holder til omkring togstationen.
Voldtægtsmændene røvede også kvinden, og politiet har fundet nogle af hendes ejendele hos de anholdte, skriver Times of India.
Den danske kvinde forlod Indien onsdag og er nu tilbage i Danmark.
I det seneste år har Indien været plaget af flere opsigtvækkende voldtægtssager. Heriblandt en gruppevoldtægt af en 23-årig kvinde i en bus i New Delhi i december 2012. Kvinden døde senere af sine kvæstelser.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned