- En gerningsmand indfinder sig i banken og truer med en kniv. Han får et udbytte med derfra, siger vagtchef Jes Frederiksen fra Østjyllands Politi, som dog ikke vil oplyse nærmere om beløbets størrelse.
Bankrøveren flygtede derefter ud af pengeinstituttet på Banealle med pengene i en plastikpose. Tæt ved banken holdt en sølvfarvet Audi S4 stationcar, som gerningsmanden tog flugten i.
- Om han har haft en medgerningsmand siddende i bilen, ved vi endnu ikke, siger Jes Frederiksen.
Under en time senere omkring klokken 18.00 fik politiet en anmeldelse om brand i et køretøj på Gudrunsvej i det vestlige Aarhus. Det viste sig at være flugtbilen.
- Vi er meget interesseret i at høre fra personer, som har været i Hammel omkring gerningstidspunktet, eller som har set noget ved den brændende bil i forbindelse med, at den blev parkeret og efterfølgende sat i brand, siger vagtchefen.
Ifølge politiet var gerningsmanden iført en sort jakke med hætte samt sorte joggingbukser, da han røvede pengeinstituttet.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned