Helikopter ledte efter to forsvundne danskere i Norge
To danske mænd blev væk på en vandretur sydøst for Bergen i Norge. Fredag er de fundet igen.
En helikopter i Norge ledte fredag efter to danske mænd, som var på vandretur i Skjeggedal i Odda, der ligger sydøst for Bergen.
Det skriver Bergensavisen. De to danske turister gik fra Skjeggedal tirsdag, og skulle have været tilbage igen torsdag. Men da de ikke vendte tilbage, blev deres pårørende bekymrede.
Sidste kontakt med mændene var torsdag morgen klokken ti via en mobiltelefon, oplyser det norske politi på Twitter.
Fredag ledte mandskab fra norsk Røde Kors derfor efter mændene, og fredag aften oplyste politiet, at en helikopter søgte efter danskerne.
Heldigvis endte eftersøgningen efter danskerne godt. Lidt efter klokken 19 fredag oplyser norsk politi på Twitter, at danskerne er fundet gående mod Skjeggedal. Det bekræftes, at de er helt okay.
I eftersøgningen havde politiet sporinger, som indikerede, at danskerne havde været i et område ved en rute mellem Skjeggedal, Mosdalsbu, til Fremsstølen og videre til Odda.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned