2012:
* Rigspolitiet nye it-system Polsag droppes. Systemet skulle have været fuldt implementeret i 2009 og have kostet 153 millioner kroner. Regningen kan ende med at blive 400 millioner kroner.
2010:
* I 2005 besluttede VK-regeringen at indføre obligatoriske nationale skoletest i folkeskolen. Det skulle udmøntes i it-systemet National Test. Tidsplanen skred fra 2008 til 2010. Og da man endelig var færdig og skulle lancere testene på skoleelever i marts 2010, brød systemet sammen. I dag er projektet dog afsluttet.
2009:
* Den digitale tinglysning blev til noget - men ikke uden store problemer. Overgangen til den digitale tinglysning betød flere måneder med dyr ventetid for boligejerne i efteråret og vinteren 2009 og endte med, at Domstolsstyrelsen fik kritik af Rigsrevisionen for deres håndtering af sagen.
2008:
* Efter fire års arbejde lukker og slukker man for projektet til Domstolsstyrelsen - Civilstraffe. Oprindeligt budget lød på 80 millioner kroner, men projektet blev skrottet grundet uenighed med it-leverandøren.
* Efter 12 års ventetid og udgifter for 410 millioner kroner trækker forsvaret stikket i 2008 og afbryder kontrakten med Saab, fordi et it-system til forsvaret - Daccis - ifølge forsvaret ikke virker. Sø- og Handelsretten dømmer forsvaret til at betale næsten 40 millioner kroner til det svenske våbenfirma efter at have ophævet en kontrakt i utide.
* Kort- og Matrikelstyrelsen får efter lang ventetid deres nye it-system MiniMaks. Det blev en dyr fornøjelse, da budgettet blev fordoblet fra de 20,9 millioner kroner, der var budgetteret med, til 41,7 millioner kroner.
2003:
* Amanda blev en farce uden lige. I 1996 vedtager Folketinget en bevilling på 214,4 millioner kroner til udvikling af et nyt system til arbejdsformidlingerne. Projektet ender med at koste 650 millioner kroner, og først i 2003 konkluderes det, at Amanda fungere tilfredsstillende. Amanda skrottes i 2008, da systemet er for dyrt i drift.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned