Endnu er der ikke fundet adoptivforældre til den lille dreng, som en kold decembermorgen sidste år blev fundet efterladt i en plasticpose ved en tunnel i Maribo.
Drengen, der blev fundet af en kvinde, kom straks på sygehuset i Nykøbing. Her fik han kælenavnet Victor med henvisning til ordet 'victory', altså sejr. Drengen blev kort efter overgivet til en plejefamilie, som siden har taget sig af ham.
Hos politiet fortæller vicepolitiinspektør Søren Ravn-Nilesen, at man nærmest har opgivet at finde den lille drengs biologiske mor.
- Vi har været hele vejen rundt, og selv DNA-analyser har ikke givet os et spor at gå efter i forbindelse med eftersøgning af moren. Kun hvis der kommer helt nye og uventede oplysninger i sagen, genoptager vi den, siger han.
Den lille dreng, som i næste uge runder et halvt år, bliver inden længe bortadopteret. Men det bliver ikke plejeforældrene, der kan tage den lille dreng til sig.
– De er for gamle til at komme i betragtning. Sagen ligger nu i Statsforvaltningen, som skal finde og godkende en adoption. En proces som godt kan blive langvarig, siger teamleder i børne- og ungeafdelingen i Lolland Kommune Charlotte Veistrup.
- Når adoptionsforældrene er fundet, vil der fra Lolland Kommunes side blive indledt en overlevering, hvor de kommende forældre langsomt bliver integreret i den lille drengs liv, inden de endeligt overtager ham fra plejeforældrene. De nye forældre skal lære drengens rutiner at kende, og den lille dreng skal lære sine nye forældre at kende stille og roligt. Først når adoptionen er en kendsgerning, vil drengen også få sit endelig navn. Det er adoptionsforældrene, som beslutter, hvad drengen kommer til at hedde. Victor er som tidligere nævnt kun sygehuset kaldenavn til den lille dreng, fortæller hun videre.
I næste uge bliver den kvinde, som fandt den lille dreng, hædret af politiet ved den årlige dusøroverrækkelse.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie