Ejeren af den lille ejendom, som huser stutteriet Stig Berthelsen fortæller, at han fredag eftermiddag tog sig en lur på sofaen i stuehuset, da et par drenge fra naboejendommen pludselig bankede på vinduet og råbte, at der var noget galt.
Der var også noget galt, fordi der var udbrudt brand i staldbygningen, som ligger tæt på huset. Kort før klokken halv tre blev der slået alarm via 112.
Da Falck fra Nysted ankom brændte det kraftigt i stalden og især på loftet over stalden, som var fyldt med halm. Rimeligt hurtigt fik brandfolkene branden under kontrol, men så var tankvognen med vand også tom. I mellem tiden var tilkaldt endnu en tankvogn fra Falck i Nykøbing. Men da brandfolkene skulle begynde at bruge af vandet, var pumpen på tankvognen frosset fast. Hurtig valgte indsatsleder Karsten Latocha at tilkalde endnu en tankvogn fra Sakskøbing. Det betød, at der i en halv times tid ikke var vand til brandslukning.
Brandfolkene sørgede for at få slået hul i taget af stalden, så halmen stille og roligt kunne brænde, indtil der igen kunne sprøjtes med vand. Heldigvis betød det stille vejr, at branden ikke udviklede sig. Stuehuset blev ikke beskadiget under branden.
Endelig fik brandfolkene bakset gang i pumpen og brandslukningen kunne fortsætte. Samtidigt kom tankvognen fra Falck Nysted tilbage efter at have været en tur til Nysted, for at blive fyldt op. Kort tid efter kom også tankvognen fra Sakskøbing.
Mens brandslukningen stod på kom flere fra omegnen og tilbød staldplads til hestene, som havde været på fold siden fredag morgen.
Stig Berthelsen var både chokeret og ærgerlig over branden på ejendommen, som han fortæller han har brugt ti år på at bygge op. Ved 18,30 tiden blev der sendt bud efter en ambulance, som kørte Stig Berthelsen til sygehuset til observation for røgforgiftning.
På det tidspunkt var der sørget for ny opstaldning til alle hestene.
Hvad der var årsag til branden vides ikke. I stalden var opstillet en gasovn. Men ifølge politipatruljen som var på stedet så det ikke ud som om branden var opstået i nærheden af ovnen. Politiets tekniker overtager herefter sagen, for at forsøge at finde frem til brandårsagen.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie