En hjemmehjælper er sigtet for at udnytte en ældre mand, der betalte mindst 600.000 kroner for at få sex med prostituerede.
Den 25-årige hjemmehjælper fremstilles fredag i grundlovsforhør i Glostrup.
- Vi sigter ham for mellemmandsvirksomhed ved over en længere periode at have skaffet prostituerede til en ældre mand, siger politikommissær Henrik Andersen fra den særlige kvindehandelsgruppe i Københavns Politi.
Som politiet ser det, fik den 76-årige mand, der bor på Vestegnen, lov at betale alt for meget for de ydelser, som han fik leveret.
- Vi mener også, at der er tale om bedrageri, fordi manden betalt en seriøs overpris for det, siger Henrik Andersen.
Kvindehandelsgruppen har efterforsket sagen i en måneds tid.
Politiet fik et tip om sagen, fordi mandens datter bemærkede, at der var hævet store pengebeløb på farens konto.
Da hun samtidig under et besøg overhørte en telefonsamtale, hvor der blev snakket om prostituerede, gik hun til politiet med sin viden, fordi hun var bange for, at pigerne blev udnyttet.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie