En mand blev onsdag eftermiddag fængslet i fire uger, efter at der blandt andet blev fundet en håndgranat og noget sprængstof i et kælderrum under en beboelsesejendom i Gladsaxe.
Ifølge Ritzaus oplysninger er den anholdte medlem af Hjemmeværnet.
I et våbenskab blev der også fundet flere skydevåben, som manden dog har tilladelse til at have.
Politiet valgte at tilkalde forsvarets bomberyddere for at få hjælp til at håndtere de sprængfarlige genstande.
Det er kun en lille uges tid siden, at en anden mand fra Hjemmeværnet blev anholdt i Solrød.
Den 41-årige mand kom i politiets søgelys i forbindelse med efterforskningen af et stort våbenlager, der dukkede op på Østerbro i København.
Sagen er efterforsket af bandeenheden Task Force Øst, der forsøger at ramme de bagmænd, der leverer våben til de stridende bander og rockergrupper.
Den 41-årige er sigtet for at have transporteret og anbragt de våben, der blev fundet under en ejendom på Forbindelsesvej.
Hjemmeværnet har tidligere slået fast, at manden ikke har fået udleveret nogle våben i forbindelse med sit medlemskab af værnet.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie