Højesteret rokker ved fængslers brug af straf til indsatte

Der er ikke altid grundlag for, at afsonere i de danske fængsler kan sættes i strafcelle.

Det har Højesteret afgjort fredag ved at stadfæste landsrettens afgørelse i en konkret sag.

Afgørelsen rokker ved en mangeårig praksis, som Kriminalforsorgen har haft, mener advokatfirmaet Bonnez & Ziebe, der har ført sagen for en indsat i Renbæk Fængsel, som i november 2018 blev sat i en strafcelle i 12 dage.

Fængslet begrundede beslutningen med, at manden havde truet en ansat under en rutinevisitation af mandens fængselscelle. Man mente altså, at han havde overtrådt straffelovgivningen ved at fremsætte truende udtalelser.

Det er i visse tilfælde tilstrækkeligt for at kunne sætte en indsat i strafcelle. Men denne gang opgav politiet sigtelsen, da det ikke mente, at der var nok til at kunne føre en senere straffesag.

Kriminalforsorgen og fængslet afviste alligevel at rette ind efter politiets vurdering og undlod derfor at ophæve sin tidligere afgørelse om strafcelle.

Beslutningen betød imidlertid, at den indsatte blev nægtet udgang i de efterfølgende måneder.

I første omgang gav byretten Kriminalforsorgen medhold, men i 2020 gav Vestre Landsret den indsatte medhold - en afgørelse som Højesteret altså nu har stadfæstet.

Advokatfuldmægtig Frederik Blicher Jepsen, der har været med til at føre sagen, vurderer, at afgørelsen kan danne grundlag for, at Kriminalforsorgen må være nødsaget til at genoptage et stort antal sager, som er afgjort efter samme praksis.

- Det gælder både sager om strafcelle og erstatning for strafcelle, men også sager om prøveløsladelse, hvor strafcelle indgår som et element, der taler imod prøveløsladelse, skriver han i en mail efter fredagens afgørelse.