Eftersøgningen af en 78-årig dement kvinde fra Virklund ved Silkeborg fik tirsdag en lykkelig afslutning.
Ved middagstid bar eftersøgningen, hvor både hundepatruljer og en helikopter fra flyvevåbnet har deltaget, nemlig frugt.
- Hun blev fundet på noget, der hedder Naturstien, som ligger en kilometers penge syd for Silkeborg, så hun har da gået et par kilometer, fortæller vagtchef René Pagh fra Midt- og Vestjyllands Politi.
Kvinden har været eftersøgt siden mandag aften klokken 18, da hendes familie opdagede, at hun ikke befandt sig i sit hjem på Gunilshøjsvej i Virklund.
Da mørket faldt på, var politiet nødt til at afbryde eftersøgningen, men den blev genoptaget tirsdag morgen.
- Jeg tror klokken er 11.59, da jeg får meldingen på radioen om, at der er nogle hundefolk, der har fundet hende, fortæller René Pagh.
Kvinden var efter omstændighederne i god behold, da hun blev fundet, omend regnen var skyld i, at hun var godt våd.
- Men hun kunne både gå og stå, så vi aflyste ambulancen, og så blev hun kørt af patruljen til tjek på sygehuset i Silkeborg, fortæller René Pagh.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned