Hurtigt personale fik slukket brand
Onsdag aften rykkede brandvæsenet ud til en ældrebolig i Søllested. Billedet stammer fra en anden aktion. Arkivfoto: Claus Hansen
Claus Hansen
Takket være plejepersonalet nåede en brand på et komfur ikke at udvikle sig drastisk.
Onsdag aften lidt efter klokken 20 blev Lolland-Falster Brandvæsen kaldt ud til Plejecentret Lykkeseje i Søllested.
En automatisk brandalarm var gået i en af ældreboligerne.
- Da vi kommer frem, viser det sig, at der har været en mindre brand på et komfur i en lejlighed, efter et viskestykke var blevet efterladt på en tændt kogeplade, fortæller Anders Wede Andersen, indsatsleder ved Lolland-Falster Brandvæsen.
- Personalet havde dog selv slukket branden. De havde hældt lidt vand på og fjernet viskestykket. Så vi gjorde ikke andet end at ventilere lejligheden, siger han.
Efter en halv times tid kunne brandmændene pakke sammen og køre tilbage til henholdsvis Nakskov og Stokkemarke.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned