Hus i Nakskov i fare for nedstyrtning
Foto: Huset på Maribovej 224 var lørdag eftermiddag pludselig i fare for at styrte sammen. Foto: Jan Knudsen
Huset på Maribovej 224 var lørdag eftermiddag pludselig i fare for at styrte sammen. Foto: Jan Knudsen
Ejeren gravede dræn, og pludselig gav væggene sig
Der mødte vagthavende indsatsleder i Lolland Brandvæsen, Martin Mikkelsen, et særsyn, da han lørdag klokken 14.53 blev kaldt ud til en ejendom på Maribovej 224 i Nakskov. En toplans bungalow på 76 kvadratmeter for hver etage havde mistet sin ene gavl, og der var frit udsyn til husets indre.
- Ejeren var i færd med at grave omfangsdræn langs grunden rundt om huset, da huset og den ene væg pludselig skred ud, forklarer indsatslederen, der nu har tilkaldt beredskabet til at komme og hjælpe med at afstive de tre andre vægge.
Dette fordi der er en stor risiko for, at huset kan styrte sammen og måske ramme naboejendommen.
Huset er ubeboet, og der kom ingen til skade, da væggen skred ud, oplyser Martin Mikkelsen.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned