I alt tre mænd er nu anholdt for skud i Taastrup
Politiet regner nu med at have fat i de tre mænd, som affyrede skud i Taastrup mandag aften.
Det oplyser politikommissær Hans Christian Tonnesen fra Københavns Vestegns Politi, efter en 22-årig mand onsdag eftermiddag er blevet anholdt.
- Vi har for kort tid siden anholdt en mand yderligere. Så regner vi ikke med, at vi mangler flere, siger han.
Tidligere på dagen blev en 24-årig mand anholdt, og tirsdag eftermiddag fandt politiet frem til en 36-årig mand, som også var efterlyst.
Alle tre mænd er kendt af politiet i forvejen. Københavns Vestegns Politi mener, at de står bag to skudepisoder i Taastrup mandag aften.
Den første skudepisode fandt sted mandag kort før klokken 19, hvor der blev skudt mod en 31-årig mand foran et pizzeria på Gadehavegårdsvej i Taastrup. Kort efter blev der igen skudt ved en nærliggende beboelsesejendom. Ingen personer blev dog ramt.
Politiet har tidligere oplyst, at skyderiet ikke bunder i en konflikt mellem bander, men i uenigheder mellem enkeltpersoner.
Angiveligt kom tre personer op at skændes med en 31-årig mand, som der derefter blev skudt mod ved pizzeriaet.
Den 31-årige flygtede efter skuddene fra stedet. Skyderierne bliver efterforsket som drabsforsøg.
Mændene bliver fremstillet i grundlovsforhør onsdag eftermiddag.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie