Ild i tog ved Høje Taastrup

Røgen stod lørdag morgen ud af den bageste vogn i et tog på vej mod Hamburg, da toget kom til Høje Taastrup. Det oplyser Banedanmark.

Personalet tilkaldte brandvæsnet og fik tømt vognen for passagerer. Efter et ophold på knap en time i Høje Taastrup blev den bageste vogn koblet fra toget, og passagererne fik plads i andre vogne længere fremme. Herefter fortsatte toget mod Tyskland.

DSB oplyser, at ingen passagerer kom noget til ved uheldet.

Toget er af typen BR 605, som DSB har lejet.

Havarikommissionen går nu i gang med at undersøge, hvad der er sket.

/ritzau/

Det opstod lørdag morgen brand i et tog ved Høje Taastrup. Togvognen er tømt for passagerer.

Offentliggjort Sidst opdateret