Indbrud i mange biler

Foto: Anders Knudsen, arkivfoto

Mange biler blev i weekenden udsat for indbrud.

Offentliggjort Sidst opdateret

Lørdag mellem klokken 02 og 06 har der været indbrud i en lang række biler i Nykøbing, Nørre Alslev og Sakskøbing.

I de fleste tilfælde er indbruddene sket i personbiler, hvor gerningsmændene har knust ruder. Derefter er bilerne blevet rodet igennem, og der er blandt andet taget nøgler og solbriller.

Desuden har der været indbrud i en lastbil og et par varevogne. Fra en af disse er der taget noget værktøj.

Personbilerne stod parkeret på P. Møllersvej, Østre Allé, Strandboulevarden og Ejegodvej i Nykøbing. I Nørre Alslev holdt de to varebiler på Skerrisvej, og i Sakskøbing gik det ud over personbiler på Nystedvej, Enebærvej, Lindevej og Jernbanegade.