En målrettet politiindsats suppleret med masser af sne har øjensynligt lagt en dæmper på indbrudstyvenes arbejdsindsats i juledagene. En rundringning til landets politikredse melder om et fald i antallet af juleindbrud. I København er der sket en halvering.
- Vi har haft markant flere betjente på gaden og patruljeret målrettet i områder, der normalt er plaget af indbrud. Det er især på Nørrebro, at vi har været synlige, fortæller vicepolitikommissær Mette Lindskov fra Københavns Politi.
I perioden fra den 25. december og natten til den 26. december har Københavns Politi modtaget 83 anmeldelser om indbrud. I den tilsvarende periode i 2009 modtog politiet 180 anmeldelser.
- Vi har selvfølelig også nydt godt af snevejret og kulden, der også har holdt tyvene væk, vurderer Mette Lindskov.
Hos Nordjyllands Politi har vagtchefen endnu ikke statistik på antallet af juleindbrud, men tendensen er klart faldende.
- Vi har kun modtaget en enkelt anmeldelse siden i nat, så det er meget positivt, siger vagtchefen.
Alle landets politikredse ventes mandag at kunne komme med en samlet opgørelse over juleindbrud i perioden fra den 22. december til den 26. december.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned