Den indiske regering bekræfter, at den samarbejder med det amerikanske forbundspoliti, FBI, i efterforskningen af de to mistænkte Chicago-borgere.
Ud over planerne om at slå de to Jyllands-Posten-folk Flemming Rose og Kurt Westergaard ihjel skulle de angiveligt også have planlagt et terrorangreb i Indien. Det skriver hjemmesiden Voanews.com.
Repræsentanter for den indiske regering fortæller til hjemmesiden, at efterforskere fra to forskellige indiske efterretningstjenester rejser til USA i næste uge for at afhøre mindst den ene mistænkte, David Coleman Headley.
Hvem eller hvad de to havde som mål i Indien er stadig uklart, men navnet "Rahul" er dukket op flere gange i forbindelse med efterforskningen.
Derfor spekuleres der i Indien kraftigt i, at det kunne være den højt profilerede politiker Rahul Gandhi, hvilket den indiske indenrigsminister dog benægter.
Der spekuleres derfor også i, om terrormålet i stedet kunne være Bollywood-superstjernen Shahrukh Khan, fordi han spiller en rolle, som hedder Rahul, i de fleste af sine film.
David Coleman Headley skulle ifølge den indiske regerings oplysninger have været i Indien flere gange. Han blev anholdt den 3. oktober i Chicagos lufthavn på vej til Pakistan.
Headley og den anden anholdte i sagen, Tahawwur Hussein Rana, skulle ifølge den amerikanske anklagemyndighed have taget samme militæruddannelse i Pakistan.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned