Institut: PET skal slankes kraftigt

Sådan lyder opfordringen fra Institut for Menneskerettigheder til regeringen, som er ved at forberede en lov om PET.

I de senere år er efterretningstjenesten vokset og har fået flere opgaver, som tidligere hørte under det almindelige politi.

I 2006 blev der flyttet cirka 160 medarbejdere fra andre afdelinger til PET, som også fik til opgave at tage sig af alvorlig organiseret kriminalitet. Dengang var der skepsis mod overførslen, og Politiforbundet advarede om "en stat i staten."

Efterhånden er der flere end 700 ansatte i PET, men vokseværket er problematisk, fastslår Institut for Menneskerettigheder i et høringssvar.

PET bør ikke være "en mastodont i det almindelige danske politi," skriver instituttets direktør Jonas Christoffersen.

Det er vigtigt at holde skæg og snot adskilt. Der er nemlig væsentlig forskel på regler, arbejdsmetoder og beføjelser, når det drejer sig om sikkerhed og om almindelig kriminalitet.

"Der er risiko for, at denne sondring udviskes", påpeger Institut for Menneskerettigheder.

Og internationalt er der erfaringer for, at det er svært at opretholde vandtætte skotter mellem de forskellige områder. En specialrapportør for FN har således anbefalet, at efterretningstjenester ikke skal udføre almindelig efterforskning.

For omverdenen er det umuligt at vide, om opgaverne smelter sammen, om der flyder informationer mellem den ene og den anden del af PET's virke, lyder det.

PET's kerneopgave er at modvirke terror, spionage og ekstremisme, som truer statens sikkerhed. Men oveni kommer altså efterforskning mod almindelige kriminelle.

I øvrigt anbefaler Institut for Menneskerettigheder, at PET skal have en dommers godkendelse, før man bruger civile som agenter og i øvrigt bruger politiuddannelse som agenter.

Definitionen på en agent er, at han eller hun deltager i kriminalitet, så den kan afsløres af politiet.

Justitsministeriet forventer at have et lovforslag klar i løbet af efteråret.

/ritzau/