Meldingen kommer efter det danske krigsskib Absalon natten til mandag befriede 18 gidsler under en aktion mod pirater ud for Somalias kyst. To af gidslerne døde under aktionen, der tog seks timer.
Forsvarsminister Nick Hækkerup (S) mener, at soldaterne på Absalon gjorde, hvad de skulle.
Han betegner episoden som "en helt klassisk aktion".
Forsvarets Auditørkorps skal nu undersøge, om det er pirater eller Absalons besætning, der affyrede de skud, der slog gidslerne ihjel.
- Det kan ikke afvises, at det var os, der forårsagede dødsfaldene. Det er derfor, at vi blandt andet har auditørkorpset inde over, for at afklare, hvad der er sket, siger kommandør i Søværnets Operative Kommando Steen Engelbrecht Pedersen.
Det undersøges også, om de formodede pirater kan stilles for retten.
Det har tidligere været svært at få retsforfulgt pirater. For nylig måtte Absalon frigive 17 pirater, mens Kenya valgte at retsforfølge fire pirater, og Seychellerne tog sig af yderligere fire.
To danske søfolk sidder fortsat som gidsler hos somaliske pirater. Her har de siddet i over et år.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned