Italiensk turist stukket med kniv på Nørrebro
En italiensk turist er onsdag aften blevet stukket med kniv i det ene baglår.
Overfaldet skete omkring klokken 18.15 på Bragesgade på Nørrebro i København.
- Det er en gruppe på en seks-syv personer, der overfalder ham, og den ene stikker ham så med en kniv. Motivet kender jeg ikke, siger den centrale efterforskningsleder ved Københavns Politi, Brian Belling.
Efterforskningslederen fortæller, at angriberne efter overfaldet løb mod Den Røde Plads og videre mod Mjølnerparken.
- Det er unge andengenerationsindvandrere. Den ene er iført en rød jakke, siger Brian Belling.
Den italienske turist, der allerede er udskrevet, havde nogle venner med, men det er uklart, om de var til stede, da overfaldet fandt sted.
- Vi er ved at afhøre den forurettede og hans venner på hospitalet nu, fortæller den centrale efterforskningsleder.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie